Eksempel Nyhedsbrev

Her ser du indholdet af et af mine nyhedsbreve.

Kunne du også tænke dig at modtage mit nyhedsbrev på mail, så tilmeld dig blot i kolonnen til højre. Jeg giver ikke din mailadresse til andre..:

 

JUBII, så kom min nye hjemmeside i luften, man kan roligt sige det var noget af en forvandling den gennemgik, med hjælp fra min dygtige webmaster, Claire.
Se min nye hjemmeside her: www.haandsraekningen.dk

Det betyder bl.a. at jeg er kommet med på noderne, ved at tilmelde virksomheden både Twitter og Facebook, og selvfølgelig opkoble dem til hjemmesiden her.
Så gå ind og følg virksomheden på både Twitter og Facebook.

Det er ikke ret nemt at skrive det første nyhedsbrev, når jeg sidder i den situation at jeg kan pege på mindst 50 ting der er nye, og jeg gerne vil undgå at trætte dig med dem alle.
Jeg hørte en gang en klog mand sige, at for meget information gør os dummere, og jeg vil nødig være ansvarlig for at sænke dit IQ.
Derfor har jeg valgt at pege få ting ud:

-    Jeg har fået en blog. Den vil jeg bl.a. bruge til at skrive om de ting, der ikke er plads til her i nyhedsbrevet, og den vil også indeholde links til de blogindlæg som jeg sender til andre sider.
Jeg er blevet blogger for datingsitet be2.dk, og det samarbejde glæder jeg mig til at se hvad det bringer. Se mit blogindlæg om, hvordan du bryder dit datingmønster: http://www.be2.dk/blog/author/nana/ -   

Det skal være muligt at gå i terapi hos mig, selvom man ikke bor i nærheden. Derfor har jeg nu udvidet med at tilbyde terapi som en telefonkonsultation. Indtil videre kan jeg af gode grunde kun tilbyde det til individuelle klienter, men jeg vil ikke afvise at jeg på sigt via Skype kan udvide det til par. Hvis du i forvejen er klient hos mig, kan du også benytte dig af en telefonkonsultation indimellem.

-    Der er rigtig kommet gang i kurserne. Jeg tilbyder nu weekendkurser i klinikken og så vil jeg selvfølgelig stadig fortsætte succesen med mine uge-kurser i Egypten. Jeg har udvidet min målgruppe for kursisterne, da kurserne før i tiden mest henvendte sig til dem, der er åben overfor visualisering og meditation, så er der nu også kurser, der overhovedet ikke har noget spirituelt indhold, og andre kurser, der kun har det meget begrænset. Prøv at gå ind og se, der er helt sikkert et kursus der passer til dig. Husk at hvis du er fast klient hos mig, hvad enten det er individuelt eller som par eller familie, så er der rabat at hente på mine kurser.

Det var alt for nu, jeg håber der kommer lækkert sommervejr til dig!

De bedste hilsner

Mette Dencker

Leave a Reply